Årets Kunst

Årets kunstner 2018 er Pia Viborg, Skive.

 

Pia Viborg arbejder med billeder og skulpturer. Hovedmateria-let i værkerne er papir, behandlet på et utal af måder. Humor og til tider samfundskritik er en uomtvistelig ingrediens i Pia Viborgs arbejde.

Fugle, fabeldyr og andre væsner bliver til som skulpturer og derefter inviteret med på malerlærredet., man er aldrig i tvivl om slægtskabet mellem kunstnerens forskellige værker.

Fortællingen er den direkte drivkraft. Et er hvad der bliver tænkt i processen, med humoren som medspiller, et andet er beskuerens fortolkninger som ofte er mange.

På hjemmeadressen i Brøndumsgade i Skive har hun sit værksted i haven, hvor der arbejdes ude og inde. Hver sommer afholdes en uges billedskole for 40 børn.

Når der ikke arbejdes i værkstedet tager Pia Viborg ud på skoler og institutioner og laver kunstprojekter med børn og unge. Eller hænger op i diverse gallerier eller udstillinger.

Kunsten er fuldtidsbeskæftigelse og har været det siden 2005.

I 2008 stiftede hun sammen med en flok lokale kunstnere galleri Temporary, som udover at udstille egne værker arrangerer udstillinger og små events i Skive.